Nordlangeland pastorat
 

Fælles menighedsrådsmøde den 19.01.2016 kl. 19.00 i Bøstrup sognehus

 

Afbud: Agnete Fugman, Lone Bjerregård

Referat:

Punkt 1. Orientering fra formændene

Henrik Nielsen: Kalkning af kirker, der kan forventes oplæg til budgetsamråd. Ny hjemmeside på vej. Plan for provstesyn. Lydanlæg på vej til Bøstrup og Tranekær. Natur/skov kirkegård i Tullebølle arbejdes der med. Problematisk hvis gravsteder bliver nedlagt dagen efter begravelse/urnenedsættelse.

Karsten Hansen: Jordkøb i Snøde er i proces. Hou renovering afventer rapport fra Nationalmuseet. Stubhaven i Snøde Hessselbjerg, vi prøver at få nogle selvskovere til at tage fra.

Punkt 2. Gudstjenestefrekvens

Menighedsrådene tilslutter sig forslag 1 med 6 gudstjenester juleaften, 10 søn- og helligdage med 4 gudstjenester, 24 søn- og helligdage med 3 gudstjenester, 28 søn- og helligdage med 2 gudstjenester og 16 hverdagsgudstjenester (fordelt med 8 til de tre sydlige og 8 til de tre nordlige). De 174 søn- og helligdagsgudstjenester fordeles med 38 til Tullebølle og Hou, 28 til Snøde og Tranekær og 21 til Bøstrup og Stoense.

Punkt 3. Liturgi

Menighedsrådene godkender, at præsterne frit kan placere kirkebønnen enten efter prædikenen eller fra alteret. Det kan begynde, når vi har fået installeret lydanlæg.

Punkt 4.  Lørdagsdåb

Menighedsrådene mener at dåb principielt hører hjemme ved menighedens faste gudstjenester. Menighedsrådene besluttede, at der kan tilbydes lørdagsdåb i Nordlangeland pastorat den sidste lørdag i måneden.

Punkt 5. Ad hoc udvalgets rapport

Menighedsrådene snakker videre hver for sig og Niels og Michael holder gensidigt hinanden orienteret. Ved næste fællesmøde vil vi gerne have inspiration fra Bogense provsti. (Niels’ søster)

Punkt 6. Møllehavehuset. Udlejning af konfirmandhuset.

Menighedsrådene er indstillet på at indgå en langtids lejekontrakt til en symbolsk leje. Vedligeholdelse både indvendig og udvendig påhviler lejer, alle driftsomkostninger påhviler lejer. Udvendige ændringer kun med menighedsrådenes godkendelse. Ligeledes skal der være klare regler for brug af parkerinsgplads  m.v.

Punkt 7. Moms på forpagtningsafgifter

Forpagtningsaftalen i Snøde bliver ændret så der kommer moms på. Ved ny kontrakt i Hou skal man huske at få moms på.

Punkt 8. AV-udstyr

Menighedsrådene bevilger projektor til Bøstrup sognehus til ca. 30.000 kr. Hvis ikke det kan klares over driften, tages det med på budget 2017.

Punkt 9. Tullebølle præstegård

Der er behov for tre nye vinduer i konfirmandstuen. Et tilbud på kr. 33.411 haves. Finansiering tages op på næste fællesmøde. Der bevilges 4 borde a ca. 1000 kr. til konfirmandstuen.

Punkt 10. Hou præstegård

Intet p.t.

Punkt 11. Forpagterboligen i Hou

Der er købt nogle nye vinduer, som afventer at blive isat. Gulvbelægning i køkken. Der mangler stadig lidt inventar.

Punkt 12. Sognehuset i Bøstrup

Tilbud på vinduer og en dør. Ca. 44.000 kr. for plast og 42.000 kr. for trævinduer. Hanne og Marianne ser på vinduesprojekter under et og finansieringsforslag til næste fællesmøde. Der er behov for nyt køle-fryseskab. Dette tages over driften.

Punkt 13. Præstegården i Bøstrup

Intet

Punkt 14. Eventuelt

Medarbejderne føler ikke det store behov for flere sammenkomster. Der er inspirationsmøde for kirkeværger den 28. januar. Fællesudflugten bliver den 30. august og går til andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Næste fællesmøde tirsdag den 1. marts.

 

 

 

 

Lav din egen hjemmeside med mono.net